Forberedelse

Læs historien igennem og orienter dig i øvelsen.

Forslag til andagtens forløb:

1. Kort intro

2. Lignelse

3. Hvile

4. Opsamling og Fadervor

1. Kort intro

Tal lidt med deltagerne om emnet, byd gerne selv ind, hvis du har et eksempel. Gå videre til lignelsen, når det passer.

Har I nogensinde prøvet, at I har et eller andet uløseligt problem, som bliver ved med at genere, uanset hvor længe I spekulerer over det. Det kan fx være en skoleopgave, en konflikt eller et svar til nogen. Nogle gange kan svaret og løsningen pludselig give sig, når man egentlig har sluppet det. Fx når man skal til at sove, går en tur eller går i bad. Pludselig ved man, hvad man skal sige eller gøre. 

Løsningen viser sig, når man har sluppet det, opgivet det, tænker på noget andet og giver sig selv en pause. 

Pauserne er uvurderlige. Vi har allesammen brug for at hvile, få en pause, lade batterierne op og give slip. Nogle gange viser der sig løsninger, nogle gange løser tingene sig selv, og for det meste kan vi se klarere, når vi har holdt pausen.  

2. Lignelse

Fortæl denne lignelse. Overvej om du vil læse den højt, genfortælle frit eller noget helt tredje. Gør det sådan, så det passer til dig og dine deltagere.

Jesus siger, at alt det med Gud er ligesom en bonde, som også både skal arbejde og lægge det fra sig:

Om foråret skal bonden gøre noget. Bonden skal så frøene i jorden. Måske skal frøene have lidt vand og god jord, men mere kan bonden ikke gøre. Bonden kan ikke engang sikre sol og varme.

Når bonden har sået sine frø, er det faktisk vigtigt, at bonden ikke gør noget.

Kornet skal have tid til at spire og vokse. Frøene må klare sig selv nede i den mørke jord. Bonden må turde lade frøene være, selvom bonden ikke kan se frøene nede i jorden.

Hvis vi nu forestiller os, at bonden hver nat lå og bekymrede sig om de små frø dernede i jorden og ikke kunne sove. Måske bonden besluttede sig for at gå ud og kigge til frøene. Bonden vil bare lige se, hvordan det går med de små frø i jorden. Hvis bonden nu hver nat står op, går ud til marken, graver i jorden og finder ned til frøet og ser, at frøet stadig ligger der, så forstyrrer bonden frøet og risikerer at ødelægge det.

Hvis bonden kan lade frøene klare sig selv dernede i jorden, vil de spire helt af sig selv. Planterne vil vokse hen over foråret og sommeren. Der vil komme aks med korn. Alt det, kan det lille frø klare. 

Sidst på sommeren er det endelig tid til, at bonden skal gøre noget igen. Kornet er klar. Bonden skal høste, og alt kornet skal samles, præcis som bønder gør det på markerne på denne tid, og vi gør det i haverne, baggårdene og altankasserne.

3. Hvile

I skal nu forsøge at tage et hvil her midt i programmet. Det kan være svært at finde og få ro midt imellem andre og midt i et arrangement. Giv det et forsøg. Hvis det mislykkedes: skidt pyt. I kan altid prøve igen en anden gang. Det er vigtigt, at deltagerne kan lægge eller sætte sig, så de ikke forstyrrer eller bliver forstyrret af andre. Lad hvile-øvelsen vare 7 minutter, eller indtil du mærker uro. Det er bedre at slutte tidligere, end at øvelsen bliver en dårlig oplevelse. Afbryd den med at tale med en rolig stemme og lad dem lige ryste hvilen og stilheden af sig, så de får en chance for at samle sig om opsamlingen. 

Deltagerne skal lægge/sætte sig behageligt.

Du skal bede deltagerne om at knytte deres ene hånd, altså bare lukke hånden sammen og åbne den igen. De kan åbne og lukke hånden et par gange, så de har bevægelsen i frisk erindring.

Herefter er øvelsen, at deltagerne hver for sig skal lukke og åbne hånden så langsomt som overhovedet muligt.

4. Opsamling og afslutning

Du kan afslutte med nogle opsamlende ord som dem, der er foreslået nedenfor. I kan synge sammen og bede Fadervor.

Vi kan så, og vi kan høste, men vi kan ikke tvinge frøene til at vokse, og vi hjælper ikke frøene ved at gå og kigge til dem. Vi må give frøene tid. Vi må lade frøene hvile, og vi må hvile i, at planterne vokser, uden vi gør noget. Vi må give os selv en pause.

Sådan er det med høst, og sådan er det med Gud. Nogle gange skal vi gøre noget, men ofte må vi trække på skuldrene over, at vi ikke forstår alting. Nogle ting sker, uden vi kan eller skal gøre noget. Det er i Guds hånd, siger man. Gud tager sig af det. Det må vi hvile i.

Fadervor

Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen 

Overordnet intro til høstmaterialet

Det er høsttid. En tid, hvor de frø, vi såede i foråret, er vokset til planter, og frugterne nu skal plukkes og samles. Sådan er høsttiden. Eller, rettere sagt, for de fleste af os er det nok nærmere sådan, at det er vores forestilling om høsttid. Os, der bor i byens lejligheder og villakvarterer, kan måske nok plukke et æble fra et æbletræ i haven eller et ribs fra børnehavens bærbusk, men vores liv er ikke direkte afhængigt af den grundrytme, der ligger i årets gang. Vi skal ikke fylde forrådskamrene inden vinteren. Vi kan købe en ananas i den lokale brugs i alle årets 12 måneder. 

Så høsttiden er måske ikke længere så relevant for de fleste? Måske, men mennesker har stadig brug for rytme og at markere årstidernes skiften, selvom forsyningskæderne er blevet temmelig stabile. 

Mark, høst, planter og landbrug er en fast del af det univers, som Jesus trækker på i sine lignelser, når Jesus prøver at beskrive, hvad alt det med Gud handler om. Alle høstlignelserne minder os om noget vigtigt: Vi kan så, og vi kan høste, men vi kan ikke tvinge noget til at gro. Vi kan ikke bekymre os til vækst. Vi kan give de bedste forudsætninger: vi kan så til rette tid, vi kan vande, vi kan overveje sol og skygge, men derefter er frøenes spiring og vækst ude af vores hænder. Vi må give slip og hvile i, at frøenes kraft er stærk nok. Derfor kan vi bruge høsttiden til at minde os selv om, at vores kontrol og handlekraft har begrænset rækkevidde. Frustrerende? Måske, men det er også en gave til det effektive, travle menneske, at noget ligger ud over vores præstation. Det er en gave, vi kan hvile i.

Her på hjemmesiden indeholder årets høsttema følgende uafhængige dele: 

• Et 2-3 timers møde: Så - Hvil - Høst: Fortælling, madlavning og leg: et helt møde med om høst og hvile. Målgruppe: fra 6 år og op.

• En 10 minutters andagt om Det lillebitte frø. Målgruppe: 4-12 år.

• En 20 minutters andagt om at Gå i store sko: at have rigeligt og dele ud af det (Kan udvides med flere aktiviteter). Målgruppe: 4-12 år

• En 20 minutters andagt og prioriteringsleg om En fornuftig bonde og en fråsende Gud. Målgruppe: fra 14 år og op.

• En 15 minutters andagt om, at Det sker, når du hviler med indlagt hvilepause. Målgruppe: fra 12 år og op.

Er du blevet inspireret? 

En bog-anbefaling til de voksne: 

Thomas Sjödin er svensk teolog og præst. Han har skrevet bogen Det sker, når du hviler. I en lettilgængelig og munter tone udforsker Thomas Sjödin det at hvile, hylder sofaen og genopdager hviledagen.

Endnu mere høst

Folkekirkens Nødhjælp har i forbindelse med deres høstindsamling samlet en række materialer og inspiration på deres hjemmeside, så er du endnu mere nysgerrig på høst som tema, så kan du finde mere materiale her: https://www.noedhjaelp.dk/samarbejde-og-faellesskaber/kirke-og-sognesamarbejde/kollekt/hoestindsamling#samtale

Bibelvers med høst- og plantetema:

• Ruths bog: en lille fortælling om familie og loyalitet, der udspiller sig omkring høsttid.

• Salmernes bog: Salme 126: en lille salme om glæden ved, at Gud er med og sikrer høsten.

• Prædikerens bog kapitel 3 vers 1-8: et lille digt om at alting har sin tid.

• Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 25-34: om ikke at bekymre sig.

• Markusevangeliet kapitel 4 vers 4-20: Lignelsen om sædemanden.

• Markusevangeliet kapitel 4 vers 26-32: Lignelsen om bonden og lignelsen om sennepsfrøet.

• Lukasevangeliet kapitel 12 vers 16-21: Lignelsen om den rige bonde