Forberedelse

Sørg for at læse andagten godt igennem og have den udprintet med, samt sangbøger eller udprintet sangtekst.

1. Intro

Oplæsning

I dag skal I høre en historie om en lille kanin, som gerne ville være en giraf. Mens I hører historien, skal I bare høre rigtig godt efter. Bagefter snakker vi lidt om den og synger en lille sang.

2. Historie

(Historien om den lille kanin, der ville være en giraf af David Rehling)

Der var engang en lille kanin, som besluttede, den ville være en giraf.

"Jeg er træt af at være lille," sagde den lille kanin. "Nu vil jeg være stor, men jeg vil hverken være tyk eller farlig. Derfor vil jeg være en giraf."

Til sine venner sagde den lille kanin: "Fra nu af skal I kalde mig hr. Giraf."

De svarede: "Det skal vi nok, Lillekanin."

"Hr. Giraf," sagde den lille kanin.

"Hr. Giraf," sagde den lille kanins venner.

Den lille kanins venner holdt meget af den og gjorde, hvad de kunne, for at den skulle være en giraf, når den nu så gerne ville. Når de var ude at gå, tog den lille kanins venner små skridt, så det så ud, som om den lille kanin tog lange girafskridt. Og når den lille kanin strakte hals for at gumle i de øverste blade i det tætte egekrat nede ved den flade bakke, bøjede dens venner grenene ned, så den lille kanin var en rigtig giraf, der kunne nå meget højt. "Sikke du kan, hr. Giraf," sagde den lille kanins venner og var glade over, at den var glad.

En dag, da den lille kanins venner bøjede en stor gren af det tætte egekrat ned til den lille kanin, der strakte hals og bed godt til, skete det hverken værre eller bedre, end at den store gren smuttede og svirpede op med den lille kanin for enden. Zup! sagde det, og den lille kanin susede gennem luften over det tætte egekrat på den flade bakke.

Ovre på den anden side af den flade bakke med det tætte egekrat sad ræven foran indgangen til sin hule og talte med sig selv: "Det er egentlig længe siden, jeg har fået noget at spise," sagde den. "Skal jeg nu se, om der er noget i spisekammeret, eller skal jeg gå ud og få fat i noget?"

Ræven holdt meget af fin mad, især fransk. Men den var ret mageligt anlagt og heller ikke særlig beslutsom. Derfor måtte den tit gå sulten i seng.

Bedst som ræven sad og tænkte over, hvad den skulle, og om det skulle være fransk, lød et pladums! Og dér lå den lille kanin lige foran ræven.

"Det afgør vel sagen," sagde ræven og rakte ud efter krydderierne, der stod lige bag indgangen til hulen. "En lille kanin, hvorfor ikke?"

Nu åbnede den lille kanin øjnene og sagde fortumlet: "Jeg er en giraf."

"Set man det," sagde ræven og greb ind i hulen efter den store franske stegepande med det lange håndtag.

"Jeg er en giraf," gentog den lille kanin, der nu var blevet klar over, hvem den lå foran.

"Hmm!" sagde ræven eftertænksomt. "Sandt er det da, at kaniner kan være seje at tygge, især når de ikke har hængt længe nok. Måske skulle jeg tilberede den a la giraffe."

"Jeg hedder hr. Giraf," sagde den lille kanin, der stadig klyngede sig til håbet om at indgyde ræven respekt.

"Hold op med det hr.-sludder!" sagde ræven. Den smækkede den lille kanin blump! ned på den store franske stegepande med det lange håndtag og vendte sig mod hulen for at få fat i den store franske kogebog, der var fulgt med stegepanden.

"Hvordan staver du til giraf?" spurgte ræven over skulderen og åbnede kogebogen.

"Det ved jeg ikke," sagde den lille kanin fortabt.

"På fransk er det nok noget med ch," sagde ræven og satte sig med den store franske kogebog i skødet. Fordi kogebogen var så stor, satte ræven sig tungt. Og ræven satte sig lige ned på det lange håndtag til den store franske stegepande. Zup! sagde det, og den lille kanin susede gennem luften over det tætte egekrat på den flade bakke.

"Øv," sagde ræven og lukkede kogebogen i. "Nu ender det med, at jeg må gå sulten i seng også i aften."

Ovre på den anden side af den flade bakke med det tætte egekrat gik den lille kanins venner og ledte. "Lillekanin!" havde de råbt og råbt. Da ingen svarede, var de begyndt at råbe: "Hr. Giraf! Hr. Giraf! Hvor er du?"

Efterhånden var de ved at miste modet: "Hr. Giraf er nok kommet en ulykke til. Det er vores skyld, fordi vi hjalp hr. Giraf med at tro, han var en giraf."

Pladums! lød det. Og dér lå den lille kanin lige foran sine venner.

"Hr. Giraf!" råbte de begejstret. Nu åbnede den lille kanin øjnene og sagde fortumlet: "Jeg er ikke nogen giraf mere."

"Det gør ikke noget, bare du er hos os, Lillekanin," sagde den lille kanins venner. Den lille kanin lå og sundede sig et øjeblik. Den tænkte på alt det, den havde været igennem. Så sagde den: "I skal kalde mig hr. Kanin."

"Kom, hr. Kanin," sagde dens venner og fulgte den hjem.

3. Sang

Afspil eller syng "Man er som man er" / "Mennesker er små" fra Krummerne

4. Samtale

Genfortæl eller oplæs

I den her historie hører vi om den lille kanin, som gerne vil være en giraf. Kaninen var træt af at være lille og ville gerne være stor. Men den ville ikke være tyk, og den ville heller ikke være farlig. Derfor ville kaninen gerne være en giraf.

Er der nogle af jer, der gerne vil være en anden end den i er?

Kaninens venner hjælper den, så godt som de kan. De kalder ham for Hr. Giraf og hjælper ham med at spise, som en giraf gør. Hr. Girafs venner er rigtig glade, fordi Hr. Giraf er glad for ikke længere at være en kanin, men nu at være en giraf.

Har I nogle gode venner som hjælper jer?

En dag blev Hr. Giraf væk fra sine venner og endte lige foran den sultne ræv. Ræven var lige ved at spise ham, men Hr. Giraf slap heldigvis væk inden.

Ved I hvordan Hr. Giraf slap væk?

Kunne det være sket hvis Hr. Giraf, rent faktisk var en giraf?

Hr. Giraf er jo faktisk en kanin og var endda en lille kanin. Derfor vejer den ikke ret meget, så da ræven satte sig på håndtaget af stegepanden, fløj kaninen op i luften. Den lille kanin fløj op i luften, fordi den var så let. Hvis den havde været en giraf, havde den vejet mere, og så kunne den ikke flyve op i luften. 

I skal forestille jer det som en vippe. Hvis I sidder på den ene ende og der kommer en som er tungere end jer og sætter sig på den anden ende, så vil I også ryge op i luften. 

Derfor opdagede kaninen også, at det var godt nok at være en lille kanin. Den lille kanin kom tilbage til sine venner og sagde, at han ikke længere ville være en giraf. Vennerne sagde til ham, at de var glade for at han var tilbage sammen med dem. 

Den lille kanin har nogle gode venner. De vil gerne hjælpe ham og de elsker ham helt præcis som han er. Det eneste de gerne vil, er at kaninen skal være glad.

5. Afslutning og bøn

Genfortæl eller oplæs

Sådan er det også med Gud. Gud har skabt os alle, lige præcis som vi skal være. Nogle er tynde og nogle er tykke. Nogle har blå øjne, mens andre har brune eller grønne øjne. Nogle har langt hår og nogle har kort hår. Nogle er hurtige til at løbe og gode til at spille fodbold. Andre er gode til at stave og gode til at spille skak. 

Lige meget hvordan vi ser ud, og lige meget hvad vi er gode til, så elsker Gud os alle sammen, lige præcis som vi er. Derfor skal vi også lære os selv og hinanden, at vi er gode nok. Der er ingen af os, som kan blive en anden, eller lave om på os selv. Derfor skal vi elske vores familie og venner som de er.

Nu vil jeg bede en lille bøn, og når jeg siger Fadervor, må I alle sammen gerne bede med på Fadervor…

Kære Far Tak fordi at du har skabt os, lige præcis som vi skal være.  Tak fordi at du har skabt forskellige mennesker. Tak fordi at du elsker os som vi er. Hjælp os til at acceptere os selv og hjælp os til at elske hinanden som vi er. Fadervor...

Muligheder for udvidelse

I kan også synge sangen "Du er dig og du duer."

I kan sammen snakke om venskab og fællesskaber, i forlængelse af historien.