Sang

”Menneske din egen magt”

Tekst - Oplæsning

Der var engang to brødre, der levede i en by i Afrika. De lignede hinanden med det sorte hår og brune øjne, men de levede livet meget forskelligt. Den yngste levede et liv i sus og dus. Han holdt af at feste og more sig og tænkte ikke på andre end sig selv. Den ældste derimod var en ydmyg mand, der levede sit liv helt for Gud. Han forsøgte at gøre godt og være god mod andre og brugte megen tid på at bede og læse i biblen. Det bedrøvede ham meget at se den yngste bror spilde sit liv på den måde. Og han bad meget for ham.

En sen aften hørte den ældste bror en kraftig banken på døren til brødrenes hus. Han åbnede den hurtigt, og ind styrtede den yngste bror, ligbleg og skælvende og med blod på tøjet. Imens han hev efter vejret, fik han fortalt, hvad der var sket. Han havde været i byen om aftenen, fået lidt for meget at drikke og var kommet op at slås. Til sidst var han kommet til at slå den anden ihjel. ”Og nu leder politiet efter mig i hele byen…åh hvad skal jeg dog gøre? Du må hjælpe mig, skjule mig eller noget, for jeg har dræbt et andet menneske!” Hurtigt, uden at sige noget, hev den ældste bror det blodige tøj af sin lillebror, vaskede hans hænder og ansigt, og gav ham sit eget tøj på, og gemte ham inde i rummet ved siden af. Så tog han selv broderens blodige tøj på, og i det samme bankede det på døren, og politiet stormede ind. Da de så den ældste bror stå der i det blodige tøj, bandt de ham og tog ham med på politistationen. Næste dag blev han slæbt i retten for at modtage sin dom. ”Har du nogen advokat til at forsvare dig” spurgte dommeren. ”Nej, jeg har ingen”, svarede han.” Ønsker du da så at sige noget til dit forsvar” spurgte de igen. Men broderen svarede kun: ”jeg ved, at jeg må dø for denne forbrydelse, og jo før, jo bedre.” Og så blev han af retten dømt til døden. Aftenen før henrettelsen begyndte den ældste bror at tale. Han bad fængselsdirektøren om en konvolut, papir, pen og blæk til at skrive et sidste brev til sin yngre bror. I brevet stod der ikke meget, men der stod: ”I morgen dør jeg i dit sted, forklædt som dig, for at du kan gå fri. Du skal så, forklædt som mig, leve det liv, jeg levede før. Du må nu leve et liv i ydmyghed tæt ved Gud, bede og gå i kirke, som jeg gjorde det. Jeg har levet det liv, jeg ønskede mig. Nu får du en ny chance for at leve et liv til glæde og gavn for dig selv og for andre. Kærligst din storebror” Næste dag kom de for at hente ham og føre ham til døden.

På samme måde som den ældste bror her i historien tog straffen for det, hans lillebror havde gjort, tog Jesus – Guds søn – straffen for det, du og jeg gør forkert. Selvom vi ikke ønsker det, gør vi mennesker alligevel mange dumme ting. Vi kommer nok alle en gang imellem til at lyve eller tale ondt om andre, blive misundelige eller så vrede, at vi ønsker dårlige ting for den, vi er vred på. Alt det kalder vi ’at synde’. Synd er alt det, der skiller os fra Gud. Som havet skiller øer fra hinanden. Gud kan ikke tåle ustraffet synd og kan derfor ikke holde ud at være sammen med os, når vi synder. Derfor sendte han sin egen søn ned på jorden, for at han kunne dø og tage straffen for alle vore synder på én gang. Jesus blev en slags ’bro’ imellem Gud og os. Lige meget hvad galt vi kan finde på gøre, har Jesus altså taget straffen for det. Så hver gang vi gør noget dumt eller forkert, kan vi sige undskyld til Gud, og så får vi, ligesom den yngste bror i historien, en chance til. Gud ved godt, at det ikke er nok med én ny chance, men at vi har brug for en ny chance hver eneste dag.  Derfor er det også en del af den bøn Jesus har lært os, nemlig Fadervor, hvori vi beder: ”forlad os vores skyld som også vi forlader vores skyldnere”. Og fordi Gud elsker os så højt, tilgiver han os igen, og igen, og igen.

Bøn

Kære Far i himlen.

Tak fordi du elsker os mennesker så højt, at du sendte din søn Jesus for at dø, og tage straffen for alt det forkerte, vi gør. Tak fordi du tilgiver os igen og igen, og hver dag giver os en ny chance.

Afsluttes med Fadervor

Mulighed for at udvide andagten

Andagten kan udvides med fortælling eller snak om påsken