Anstødssten

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

Facts om ordet anstødssten

En anstødssten er egentlig en sten, man støder foden på og snubler over. I GT forklares det, at Gud selv skal blive en anstødssten for mange i Israel*.

 
I NT tolkes og citeres dette som en profeti om, at Israels folk, d.v.s. det udvalgte folk, vil forkaste Jesus som Messias*. De vil ikke se ham som Guds søn og menneskers frelser. Men for de kristne skal Kristus ikke være en anstødssten men en levende sten, udsøgt og kostbar for Gud. Han skal bygge de kristnes fællesskab* op, så de selv bliver levende sten, der sammen bliver til et åndeligt hus, det kristne fællesskab. Paulus formaner flere steder de kristne til ikke at vække anstød hos nogen med deres livsførelse. Nogle mener, at de nu med god samvittighed kan ophæve diverse spiseforskrifter fra deres jødiske tradition, p.gr.a. den nyvundne kristne frihed*. Men de skal vide, at det måske vil vække forargelse og samvittighedskvaler hos andre i menigheden. Dette skal de tage hensyn til i deres beslutning om, hvad de vil vælge at gøre.


Se også: forargelse, hovedhjørnesten

Gud som anstødssten: Es 8,14

Jødernes forkastelse af Jesus som Messias: Rom 9,32f, 1 Pet 2,7f

Kristus / de kristne som levende sten: 1 Pet 2,4

Om at vække anstød ved at spise afgudsofferkød: 1 Kor 10,32

 



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.