Bespottelse

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

facts om bespottelse

Når ordet bruges i Bibelen betegner det blasfemisk tale; ord og ytringer, der krænker Guds hellighed og magt.

 
Den straf, Moseloven foreskriver for bespottelse af Herrens navn*, d.v.s. af Gud selv, er døden. Hovedanklagen mod Jesus lød netop på, at han havde spottet Herren ved selv at gøre sig til Gud. På samme måde blev de første kristne anklaget for gudsbespottelse, i og med at de hævdede, at Jesus var Guds Søn*.

 
Jesus siger, at bespottelse mod Menneskesønnen skal tilgives, men at bespottelsen mod Helligånden er utilgivelig. Dette skal ses i sammenhæng med, at farisæerne og de skriftkloge anklagede ham for at være besat af de onde ånders fyrste. Ved at påstå, at Jesu kraft stammede fra Satan* og ikke fra Gud, gjorde jøderne sig derfor skyld i utilgivelig blasfemi.


 

Bespottelse af Herrens navn: 3 Mos 24,11-16; Åb 13,5f

Anklagen mod Jesus for gudsbespottelse: Matt 26,65; Mark 14,64; Joh 10,33

Bespottelse mod Helligånden: Matt 12,31; Mark 3,28ff



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.