Dom

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

facts om ordet dom

Gud er verdens skaber og herre, og han er den, der har sat mennesket til at forvalte skaberværket og leve i et nært forhold til sin skaber. Derfor har han også ret til at dømme, d.v.s. bedømme, om mennesket lever op til sin opgave.  Mennesket har vendt sig fra Guds vilje, og derfor bliver Guds bedømmelse til dom over mennesket. Guds dom er svaret på menneskets ulydighed.

 

 

 

 

 

 

I GT er dommen dobbelt: Den rettes dels indad mod israelitterne selv, dels udad mod folkets fjender. I Israels ældste historie er dommen over fjenderne klart dominerende. Israels fjender er samtidig Guds fjender, fordi Gud har forpligtet sig til at beskytte Israel gennem pagten*. Således er store dele af Salmernes Bog i høj grad en lovsang over Guds dom over “de ugudelige”.

 

 

 

I profettiden bliver dommen mere og mere en dom over Israel selv: israelitterne holder ikke Herrens bud*, er ikke retfærdige over for de svage, dyrker afguderne* o.s.v. Folkets ledere svigter deres kald, og derfor rammer Guds dom Israel. Dommen er dog sjældent uigenkaldelig. Når israelitterne omvender sig, viser Gud sin nåde* og barmhjertighed* mod dem, giver afkald på sin ret og skåner dem for dommen.

 

 

 

 

 

 

I NT knyttes dommen sammen med reaktionen på Jesu forkyndelse. Hvor farisæerne* og de skriftkloge* mente, at gode gerninger kunne opveje forseelserne, skærper Jesus  loven*, så det bliver tydeligt, at ingen kan undgå dommen. Over for Gud er alle skyldige. Den eneste mulighed for frikendelse ligger i troen på Jesus Kristus. Mennesket skal ikke dømmes efter retfærdighed*, men efter nåde. Over for dommen sættes tilgivelsen*. Dommens realitet ophæves ikke, men ved troen på Jesus Kristus frikendes mennesket.

 

 

 

I Johannesevangeliet fremhæves dommens nutidige karakter: Forholdet til Jesus afgør allerede nu, om mennesket er dømt eller frikendt. Dommen består i at sætte sig uden for livsfællesskab med Jesus. Da er man allerede dømt - og død. Men den, der tror på Jesus Kristus, er allerede nu gået over fra døden til livet. Heroverfor står synet på dommen som en fremtidig begivenhed, hvor mennesket skal konfronteres med sine gerninger. Der er en spænding i den nytestamentlige opfattelse: På den ene side står det helt fast, at mennesket frelses ved troen alene, og at dommen ikke afsiges til fordømmelse over dem, der tror på Kristus. På den anden side fastholdes det, at ethvert menneske skal (be-)dømmes efter dets gerninger. 

Dom over Israels fjender: Sl 48,12; 96,10-13; 97,8; 98,9; 149,9

Dom over Israel: Es 1,23-28; Jer 5,26-29; Amos 8,4ff

Dom over troende og ikke-troende: Matt 19,28; Joh 5,28; Rom 2,1ff; 1 Kor 6,2; 2 Kor 5,10; 1 Pet 4,17f; 1 Thess 4,13ff

Dommen overgivet Menneskesønnen: Matt 25,31ff; Joh 5,27

Dom efter gerninger: Matt 25,31-46; Rom 14,10-12; 2 Kor 5,10; Gal 6,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.