Frelse

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

facts om ordet frelse

Frelse er et gammelt, nordisk ord, der egentlig betyder frihalse. Den oprindelige betydning af ordet var, at en slave kunne få “fri hals”, d.v.s. blive frigivet af sin herre. En frelst mand var således en, der før var slave, men nu er blevet fri.  

 

Ordet frelse/frelst bruges hyppigt i både GT og NT og har en række forskellige betydninger. I GT bruges det oftest om redning i en konkret nødsituation. Salmisten beder Gud om frelse - redning - fra sine fjender, der vil ham til livs. Profeterne Esajas og Jeremias taler om, hvordan Gud i fremtiden skal frelse Israel fra deres fjender og give dem landet tilbage.

 

GT har dog også eksempler på, at frelse kan have en bredere betydning: frelse fra døden* og fra Guds vrede*, fra undertrykkelse af de fattige, og andre steder om frelse fra nød og trængsler. Det er typisk for frelsen i GT, at det handler om det liv, mennesket lever her og nu. Det er GT’s overbevisning, at loven*, som Gud har givet folket, er hans redskab til at redde mennesket: Den, der holder loven, vil blive frelst fra alle trængsler. I reglen omfatter frelsen hele folket, men det kan også være enkeltpersoner. Det er dog hele tiden underforstået, at det er Israel, det drejer sig om. Først med profeterne kommer den tanke ind, at Guds frelse ikke kun er for Israel, men for hele verden.

 

I NT udfoldes tanken om frelse for hele verden. Jesus understreger, at menneskets fjender ikke først og fremmest er ydre, synlige magter eller fremmede folkeslag. Det, der egentlig undertrykker mennesket, er synden* og døden*. Disse fjender holder mennesket fast og hindrer det i at leve et helt og fuldt liv. Frelse er derfor meget mere end redning fra konkret, fysisk nød. Det er i første række genoprettelse af det umiddelbare forhold til Gud, som synd og død har ødelagt. Men fordi den konkrete nød, f.eks. sygdom, er med til at hindre mennesket i at leve frit, viser frelsen sig også som befrielse herfra. Jesus viser aldrig kun interesse for menneskets åndelige tilstand.

 

Mennesket er en helhed af ånd*, sjæl* og legeme*, og derfor følges tilgivelse* og helbredelse ofte ad i Jesu gerning. Frelsen findes ved troen på hans person: I ham er Guds rige og frelsens mulighed nær.

 

Jesus gør op med jødernes forestilling om, at de har særlig ret til frelsen. Det er ikke afstamningen fra Abraham eller det, at de har Moseloven, der kan redde dem fra de ødelæggende magter. Det eneste, der betyder noget, er tro på Jesus som Kristus. Derfor har alle mennesker samme adgang til frelsen, både jøder og hedninger*. Frelsens mulighed findes, fordi Jesus Kristus levede et liv efter Guds vilje og døde forladt af Gud på menneskets vegne for så at opstå påskemorgen. Ved tro på ham reddes mennesket fra syndens og dødens magt og befries til et nyt liv med Gud og næsten*.

 

Der er en spænding mellem frelsens nutidige virkelighed og den endelige frelse i fremtiden. På den ene side er frelsen allerede nær: det menneske, der hører Jesu ord og tror det, er allerede frelst. Dette lægges der især vægt på i Johannes-evangeliet. På den anden side fastholder Paulus, at syndens og dødens magt stadig er i verden og hindrer livet i at udfolde sig frit, og at frelsen derfor er en begivenhed i fremtiden. Det kristne håb er forventning om, at Gud til sidst vil tilintetgøre synden og døden, så mennesket kan leve i fuldkommen frihed.  

 

Frelse fra fysisk nød: 2 Mos 14,13; Job 30,15; Sl 13,6;

 

Matt 9,22; Mark 5,23; ApG 28,1

 

Frelse fra synd og død: Sl 68,21; Matt 1,21; Luk 1,71; Joh 3,17; 1 Thess 5,9

 

Frelse som nutid: Joh 3,18-36; 2 Kor 6,2; Ef 2,8

 

Frelse som fremtid: Mark 13,13; Rom 5,9f; 1 Kor 15,2; Hebr 9,28

 

Frelse for verden: Es 45,22; Luk 3,6; ApG 2,21; 13,47; 28,28; 2 Tim 2,4

 

Frelse ved tro på Jesus Kristus: Mark 16,16; Rom 1,16; 10,9; 1 Kor 1,21

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.