'Nå!'

Forfatter: Svende Grøn
Organisation: FDF

En andagt om betydningen af det levende og nærværende ord

Intro
'Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.'
Fil 4,4-7

Salme
'Menneske, din egen magt'

NÅ!
'Nå', sagde hun og lod en alt for lang og alt for stille pause bagefter markere, at dermed var alt åbenbart sagt i den sag.
Dette lille ord, på kun to bogstaver, der mere end de mest svovlstinkende dommedagprædikener afslører fortabelsens gru.
'Nå'. Dette lille ord, der suger luften ud af rummet og håbet ud af drømmen, så kun en svag skygge af det der var, eller rettere det der skulle være, bliver svævende tilbage. En svag skygge i et dunkelt rum, der ikke fanger nogens opmærksomhed, der ikke gør nogen forskel, der næsten kun kan overses.
'Nå', sagde hun, og dræbte al den lidenskab, han havde lagt ned i de tungeste og smukkeste ord, han nogensinde havde sagt: 'Jeg elsker dig!' 'Nå!' Hvis han ikke selv havde stået med sit bankende hjerte i hænderne, havde han måske, kun måske, kunnet se det komiske i ordvekslingen.
Der var, når alt kommer til alt, og regnskabene skal gøres op, heller ikke meget at hænge sin optimisme på; de kendte dårligt hinanden, havde kun talt sammen ved tilfældige lejligheder, på vej ind i en bus, to ord på gågaden; der var så'n set intet, men selv det havde han fantaseret større. Og de små få ord hun havde talt til ham, var blevet forvandlet af forelskelse, vanvid og proportionsforvrængninger, så han pludselig syntes, at han vidste, at hun brændende længtes efter ham. Nå! Men det gjorde hun altså ikke.
Nå!
Så var samtalen altså slut, før den overhovedet var kommet i gang. Mulighed og nødvendighed slugt op af ligegyldighedens grådige og ret umættelige gab, der gladeligt æder løs af levende liv. Et lille ord, der smækker højlydt med døren og vender ansigtet bort og ryggen til, og slukker lyset i øjnene. Man burde kæmpe mod alverdens nå'er. Han burde kæmpe. Protestere. Hamre løs på den lille skarpe sten af urørlighed. Tvinge flere ord ud af sig selv, større ord, dybere ord i håb om, at hun trods alt måtte svare med et eneste åbent ord. Måske bare 'Tak!'. Men ingen kæmper af håbløshed. Og håbløshed var det eneste hun havde plantet i ham. Som en kræftsvulst, der fordærver, snylter håbløsheden på håbet. Suger lys og lyst, kraft og kamp.
Og Intet er tilbage. Bare tomhed. Nå!
Tilværelsen har uendeligt mange blindgyder, utallige muligheder for at løbe panden mod en mur. Alt for mange rum og alt for mange tider lader vi tomheden fylde ud.
Vi har næsten vænnet os til det; bedøvet hinanden med underholdning og dårlige undskyldninger; ladet ironi og distance være fortegn for vore spinkle forsøg på fællesskaber; gjort en dyd af at overse og se gennem fingre med smerte, fortabelse og angst.
Men jeg længes efter et andet svar end 'Nå!'. Jeg længes efter ord, der tør forsøge at bære mening og sammenhæng ind i min splintrede verden. Jeg længes efter at håbet fylder alt, at troen er helheden, at modet kaster mig i favnen på livet. Jeg længes efter evangelium. At det skjulte gode vil åbenbare sig og manifestere godhed i mine dagligdage.
At evangeliet vil blive levende ord i mit livs bog. Jeg længes efter en glæde, der løber i mine årer og mine tanker; og hvor alle mine ord, mine kærtegn, mine drømme ikke vogter på den rette tro og de rigtige spekulationer, men arbejder på min og mine medmenneskers glæde.
Jeg længes efter den Gud, der aldrig svarer et menneske med et dræbende 'Nå!'

Bøn
Himmelske Far
Omgivet af kulde og mørket beder vi dig;
omring vore liv med glæde og liv,
mal modige smil på vore ansigter,
og overdæng os med det håb der spirer fra påskemorgen!
Lad vort arbejde i FDF lykkes i dette nye årtusinde,
så børn og unge møder et evangelium,
der kan overdøve tidens 'nå'er!
Om dit nærvær og din velsignelse beder vi, Himmelske Far.
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, komme dit rige,
ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelsen, men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Velsignelsen synges
'Herren velsigne dig'

Salme
'Håbets stemme bærer mig til steder.'



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.