Blind tillid (1)

Forfatter: Benedikte Boesen og Marie Pindbo
Organisation: FDF

Andagt om fiskere på Filipinerne og Moses i Egypten.

FAKTA

Denne andagt stammer fra FDFs missionsprojekt pilipinas, og handler om fiskernes situation.

Fiskeri er et af de vigtigste erhverv i Filippinerne, og mange familier lever af at kunne fange fisk.
Flere steder må fiskerne dog kæmpe hårdt for sikring af levevilkårene og for at blive boende på egen jord.
Det er ikke nogen let kamp, og mange steder er kirken med i kampen for retfærdighed.

Sang:
'Hvem har givet køer ben'
Eller
'Vi tror en kærlig Gud'

2 Mos 3 – 4, 1-17
Der var engang en mand, der hed Moses. Han var en ganske almindelig mand, som boede i Egypten. En dag da han var ude og passe på sin svigerfars får, så han pludselig en brændende busk. Moses lagde mærke til, at buskens grene ikke brændte, selvom der var flammer overalt.
Det syntes Moses var meget mærkeligt, og det ville han undersøge lidt nærmere. Men der lød en høj røst fra busken: ”Moses, Moses.” Ja, sagde Moses. ”Tag skoene af og kom ikke nærmere, for det er hellig jord, du står på.”
Så vidste Moses, at det var Gud, der talte, og han skyndte sig at gøre, som Gud havde sagt. ”Jeg har set mit folks lidelser i Egypten, og du er den mand, jeg har udvalgt til at føre mit folk ud af denne fangeskab” sagde Gud.
Israelitterne havde nemlig været slaver i Egypten i mange år. Moses blev nervøs; skulle han, lille mand, gå til den mægtige konge i Egypten og befri alle israelitterne? Det ville da aldrig gå, men Gud sagde: ”Jeg vil være med dig, så vær ikke bange.” Men Moses var stadig temmelig bange, han var ikke god til at tale til mange mennesker og spurgte Gud, om han var helt sikker på, at det var Moses, der skulle tage af sted. Gud gentog, at han ville være med ham, og at han ikke måtte tvivle på dette. Moses forstod, hvad der blev sagt og stolede på, at Gud ville være med ham, og sammen med sin bror Aron drog de af sted til kongen i Egypten.

Historie fra Filippinerne
Det er ikke ufarligt at være fisker i Filippinerne. Man sejler ikke bare ud i en båd og hiver nettene ombord, og ofte må man sætte livet på spil for at få mad på bordet. Én af metoderne, de bruger til at fiske, er denne: En fisker dykker ned i vandet og skræmmer fiskene ind i nettet.
Det er ikke med stort og flot dykkerudstyr, de gør det, for det eneste dykkerne har, er en haveslange, som forsyner dem med ilt, et par træplader på fødderne som svømmefødder og en gammel dykkermaske. Disse dykkere dykker op til 50 meter ned i dybet, og den eneste sikring de har, er den gamle haveslange, som forsyner dem med ilt. Hver gang de dykker ned i mørket, løber de en risiko, men de må stole på, at slangen holder - den slange, der er deres eneste forbindelse til livet.

Snak om
Vi kan også føle, at vi står på kanten til et stort hav, der virker både dybt og skræmmende. Måske har vi allermest lyst til at kravle tilbage på sikker grund, men det er ikke altid nok. Vi må også kaste os ud i dybet og stole på, at vi kan ”trække vejret” og klare det.
Nogen gange må man springe ud i det, man umiddelbart synes er skræmmende, og som man måske ikke lige kan se en mening med. Måske ikke ligefrem for at få mad på bordet, men fordi det kan være nødvendigt at tage nogle skridt ud i det usikre.
Ligesom Moses stolede på, at Gud ville være med ham i en opgave, som han ikke mente, han kunne klare, sådan må vi også stole på, at Gud vil være med os i nogle af de opgaver, vi får. Vi må stole på, at Gud ikke lader os i stikken, men at han er slangen, der giver os ilt til at leve.
Har børnene oplevet, at de har gjort noget, de ikke umiddelbart turde, men fordi, der var en de kunne stole på, så alligevel gjorde det.
Hvem er det, børnene stoler 100% på? Forældrene, bedsteforældrene, venner, Gud?

Bøn
Vi takker dig Gud, fordi vi har hinanden
Fordi vi har nogen at smile til,
fordi vi har nogen at snakke med,
fordi vi har nogen at lege med
Vi takker dig Gud, fordi du er til
fordi du har skabt os,
fordi du hører vores bøn.
Fader vor…

Sang
'Nu går solen sin vej'
Eller
'Håbets stemme bærer mig til steder'

Aktiviteter
Lad et af de mindste børn stille sig op på et bord. Sig til denne at han/hun skal lukke øjnene, og vælte sig ud fra bordet, i den overbevisning, at lederen nok skal gribe ham/hende. Lederen skal gribe barnet…...

Afgræns et område udenfor. Børnene skal gå sammen to og to. Den ene af dem skal have bind for øjnene og stille sig ind i det afgrænsede område. Nogle af parrene udvælges til at blive fangere. Dem uden bind for øjnene er nu makkerens øjne og skal føre dem rundt ved at sige, hvor de skal hen. Det gælder nu for fangerne, at de skal fange de andre, hvilket kun lykkedes ved at stole på, at makkeren med ”øjne” fører dem den rette vej. Når man er fanget, går man ud af legen.



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.