1. sommerlejrdag, Gud skaber Jorden

Forfatter: Tine Due Bluhme og Tina Skov Løbner
Organisation: FDF

Del af FDFs sommerlejrforkyndelse 2004 om skaberværket. Hele oplægget findes samlet som vedhæftet fil ved forordet.

1. dag Gud skaber jorden

Hele oplægget findes samlet som vedhæftet fil ved forordet.


Mål:
At påpege skabelsesfortællingen som myte, fortælling og poesi – ikke videnskab.
At gøre klart, at skabelsen fortæller om den skabte verden som en helhed.

1. Sang:
'Solen begynder at gløde'

2. Ingen opsummering i dag.

3. Bibeltekst/fortælling:
Fortælling om, hvordan de gamle vikinger forestillede sig verdens tilblivelse:
I vikingetiden troede man ikke på Gud, som man gør i dag. Dengang havde man mange guder, bl.a. Odin og Thor, som I sikkert har hørt om samt Freja, som var gud for naturen og frugtbarheden. Her skal I høre, hvordan man troede, verden var blevet til:
Før tidernes begyndelse var der hverken jord eller himmel, sol eller måne, sand eller sø, bølger eller grønt græs.
Midt i verden var der et stort svælg, Ginnungagap, der lå mellem istågerne i nord og flammetågerne i syd.
Men så opstod der en kilde, og fra den kilde bredte vandet sig, størknede til is og dækkede hele det store svælg. Og fra syd kom gnisterne fra flammerne og blev til damp. Og ud af dampen kom der to væsener: den vældige jætte Ymer og en mæletung ko, Audhumla.
Ymer faldt i søvn, og mens han sov, voksede der en mand og en kvinde ud af hans armhuler. De to blev forfædre til alle de onde jætter, der gør alt ondt på jorden.
Koen stod og slikkede de rimvåde sten, og da der var gået en dag, ragede en mands hår ud af stenen, og på den tredje dag var stenen blevet til en smuk mand, der hed Buri; han fik en søn, der hed Bor.
Bor blev gift med en jættedatter og sammen fik de sønnerne Odin, Vile og Ve, og de skabte jorden i fællesskab.
Allerførst dræbte de den store jætte Ymer. Af hans kød dannedes jorden, som de lagde i det store svælg og ud af hans knogler dannede de bjergene og af hans tænder de løse sten. Hans hår blev til træerne og af hans blod lavede de søer og hav, som de lagde udenom jorden for at holde på den.
Hans hjerneskal brugte de til at danne himmelhvælvingen, og under hver af de fire hjørner satte de en dværg til at holde fast. Ymers hjerte blev til skyerne. Så brugte de flammerne til at lyse op, noget til sol, andet til måne og stjerner, det var de små gnister. To heste spændte de for solen, så den kunne køre over himlen nat og dag og til sidst satte de to jætter allerhøjest oppe på himlen til at køre rundt med lys og mørke.

Diskussion/aktivitet:
Det var jo en noget anderledes skabelsesversion end den, vi kender fra Bibelen.
Men der er også andre end disse to. Den naturvidenskabelige udgave fortæller om, hvordan alt blev til ved en stor eksplosion i himmelrummet, og før det var der intet. Andre myter beretter om en gud i kamp mod en slange, der symboliserer kaos.

Der er mange forskellige bud på ,hvordan verden blev skabt, men man kan ikke sige, at den ene er bedre eller mere rigtig end den anden og de behøver heller ikke at udelukke hinanden.

Læsning af skabelsesberetningen
1 Mos 1-2 fra Møllehaves børnebibel:

I Bibelen står: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde. Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset for dag, og mørket kaldte han for nat.”
Gud lavede en hvælving, sådan at vandet fra himlen ikke helt faldt ned på jorden, så alle druknede. Og under hvælvingen skabte Gud de store have. Og Gud skabte de små fisk og alle de store havdyr, som æder de små, han skabte blæksprutter og østers og muslinger med perler i. Og Gud skabte fuglene og alle de vilde dyr og alle de tamme dyr. Det tog Gud seks dage at skabe hele verden og alt, hvad der er på den, og på den sjette dag skabte han også det første menneske.
Han tog en klump jord og formede en mand, og da jordmanden var skabt, pustede Gud sine levende ånde ind i hans næsebor, så han begyndte at trække vejet rigtigt, som alle levende mennesker gør. Mennesket ånder ud og ånder ind, og så længe et menneske kan trække vejret, lever det. Gud kaldte det første menneske for Adam. Det betyder jordmanden, for Adam lever på jorden, er taget af jorden, og når han dør, bliver han til jord igen.
Da Adam slog øjnene op, åndede han en stor glæde ind. Han befandt sig i en have, der var så dejlig, at du ikke drømmer om det. Gud kaldte den dejlige have for Eden eller Paradis.

Det vrimlede med farver og lys og får og ræve og giraffer og aber og duer og papegøjer og harer og elefanter.
Adam kom til at smile ved al den forskellighed. Træerne var ikke ens, og bladene på træerne var ikke ens. Der var dyr, der havde to ben som fuglene, og der var dyr, der havde fire ben og seks ben og tusindben.
Og fiskene var forskellige, og blomsterne var forskellige – der var ikke to, der var ens, men der nogle, der lignede hinanden.

Adam kunne slet ikke rumme alt det, der var til, og derfor begyndte han at give dyrene navne for at kendedem fra hinanden: får, geder, løver, duer, kolibrier, giraffer.
Adam var god til at finde på navne, og navnene passede fint, hver gang han fandt på et nyt. Det ville være dumt at kalde elefanten for en giraf, for den er og bliver jo en elefant! Derfor kaldte Adam den også for en elefant. Ligesom vi gør.
Dagen fløj af sted, og da det blev eftermiddag, var han alligevel ikke helt færdig med at give dyrene navne. Gnuen havde han for eksempel slet ikke set. Eller kænguruen.

Og Adam sagde højt: ”Nogle ligner hinanden lidt, men de er alligevel forskellige. Jeg kunne godt tænke mig, der var en, der lignede mig lidt, men alligevel var lidt forskellig fra mig.”
Adam var det eneste menneske i Paradis, og derfor kunne han roligt gå rundt uden tøj på og snakke højt med sig selv. Det gjorde han også.
Han sagde: ”Hvis der var en, der lignede mig, men var lidt forskellig fra mig, så kunne jeg vise hende alt det, der er, og sige: Se der, en stjerne! Se der, en blomst! Se der, en hare!”

Gud hørte, hvad Adam sagde. Og Gud gav Adam ret og sagde: ”Det er ikke godt for noget menneske at være alene. Nu vil jeg skabe et menneske, der er lidt forskellig fra Adam og dog ligner ham.”
Gud sørgede for, at Adam faldt i en dyb søvn, og Gud tog et ribben ud af Adam, og af det ribben skabte han Eva.
Adam sagde: ”Jeg hedder Adam. Hvad hedde du?” ”Ikke noget.” ”Du skal hedde Eva”, sagde Adam, for han var jo så god til at finde på navne. ”Hvad betyder Eva?”, spurgte hun. ”Det betyder mor”, sagde han.

Opsummering:
- Hvad er en skabelsesberetning?
- Hvad er dens mål/formål?
Snak med børnene om, hvordan de forestiller sig, at verden er blevet skabt.

5. Bøn og Fadervor

Tak Gud, jeg er så glad,
når jeg vågner og solen skinner.
Tusind tak for sommer og badevejr,
for fuglesang og grønne træer.
Tak fordi du har skabt alting,
og fordi du har gjort os til mennesker.
Alle folk er dine, og hvert menneske holder du af.
Fadervor…

6. Sang:
'Troen er ikke en klippe'



Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.