Vorherres forkyndelseslaboratorium

Introduktion til forkyndelsesmaterialet på FDF Landslejr 2011

Forkyndelsesmaterialet har ikke ét tema, men tager fat i nogle af de spørgsmål, som børn og unge stiller, og som vi som FDFere gerne vil i dialog med dem om og give vores bud på: Tro og viden, kan man bevise Gud, hvorfor er jeg sat her på jorden og hvad gør mennesket specielt? Vores håb med materialet er, at vi kan skabe nysgerrighed og forundring hos deltagerne og os selv. Forundring over livet, Gud og hvad det vil sige at være et menneske.

Forkyndelsesmaterialet tager højde for, at vi som mennesker har forskellig tilgang til at huske og lære. Derfor forsøger vi at lave aktiviteter, der taler til forskellige sanser og måder at lære på. Nogle mennesker lærer ved at lytte, nogle ved at se, andre ved at røre og andre igen ved at bruge hele kroppen.

Derfor er mange af andagterne præget af aktiviteter og ikke mindst af medinddragelse af deltagerne. Aktiviteterne skal øge medinddragelsen og refleksionen hos deltagerne og give mulighed for læring på andre måder end kun gennem ord.

På lejren har der både været en morgen- og en aftenandagt under samme tema. Andagterne er her samlet under et, og der er derfor meget i hver enkel andagt, så du kan plukke i det, som du synes.

Ønsker du at hente oplæget i sin oprindelige form, som bl.a. indeholder flere aktiviteter og replikker til dialog, så findes det på FDFs hjemmeside via dette link: leder.fdf.dk/landslejr/inspiration/forkyndelse-og-salmer/ På siden kan du også finde tekster, noder og lydfiler af de salmer og sange, der er skrevet til FDF Landslejr 2011.

Til hver andagt er der et citat fra Blaise Pascal. Han var sammen med tre børn hovedpersonerne i lejrens tema. Pascal levede 1600-tallets Frankrig og var fysiker og matematiker. I 1654 havde han en stærk religiøs oplevelse, som ændrede hans liv. Han begynde at skrive om kristendom og tro. Pascals budskab var at fornuften ikke slår til, når man søger svar på Gud og universet, og det var ikke, hvad man ventede fra en videnskabsmand i 1600-tallet.

Støv og ånd

Vi er både sanser og fornuft. Vi er både hjerne og hjerne. Og vi skal bruge begge dele, for at leve livet.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer nej
  • Ikke angivet

Ærlighed og tillid

Hver gang vi møder et menneske, både dem vi kender og dem vi ikke kender, så kan vi være søde og rare, eller vi kan være sure og ligeglade.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer nej
  • Ikke angivet

Kan man bevise Gud?

Vi kender Gud i små stykker, og vi ser alle noget forskelligt, men en dag skal vi se Gud klart.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer ja
  • Fra 5 til 50 deltagere.

Sanser og fornuft

Både sanser og fornuft er vigtig. Vi skal både sanse og tænke.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer ja
  • Fra 5 til 50 deltagere.

Hjerte og hjerne

Man må som menneske vælge og tage ansvar. Vi kan ikke med hjernen forstå Gud, men vi må vælge Gud, ligesom Gud har valgt os.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer ja
  • Fra 5 til 50 deltagere.

Religion og Videnskab

Denne andagt handler om tro og viden, religion og videnskab. Det handler om, om man spørger: ”Hvorfor?” eller ”Hvordan?”.

  • Fra 30 til 45 min.
  • FDF
  • Fra 10 til 15 år.
  • Materialer ja
  • Fra 5 til 50 deltagere.


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.