Fortæl en lignelse med din mobil
Mange børn og unge bærer rundt på en mobil i lommen – og den er faktisk også brugbar i forbindelse med andagter.
Mobilen kan bruges f.eks. til at sende dem hjem med en huske sætning fra aftenens tema. Dette gøres ved at ”lederen” sender en sms med sætningen, når børnene eller de unge er på vej hjem. Man kan også bruge mobilen til at sætte tanker i gang inden mødet/aftenen – send f.eks. spørgsmål som: ”Hvem er din næste?”, ”Hvor kommer det onde fra?” eller ”Skal man tilgive alt?”
En anden mulighed er, at lade de unge arbejde med en bibeltekst selv – udlever f.eks. en lignelse på et ark papir, det kunne være en af flg. lignelser: Den fortabte søn, Den barmhjertige samaritaner eller andre fortællinger fra bibelen med god dramatik. Det kan være en ide, at udlevere teksten kopieret f.eks. fra bibeloversættelsen: Den nye aftale. Det er en god ide selv at have orienteret sig i teksten i forhold til svære ord m.v.
Bed de unge i grupper på 3-4, om at finde de fem vigtigste elementer i fortællingen. Derefter laver de still billeder af lignelsen taget med deres mobiltelefon. På den måde får de taget stilling til, hvad det vigtigste er i fortællingen og måske endda hvorfor denne fortælling fortælles her 2000 år efter. Afslut med at se hinandens produktioner – evt. via af projektor eller ved at mobilerne sendes rundt.
Hvis mobilerne kan, kan de eventuelt også lave en kort video over en lignelse.
Ugens andagt
Enten, eller - du bestemmer - om ansvar både overfor mig selv og min næste (uge 21)
Oplæg til diskussionsaften om ansvar, forelskelse og kærlighed
Få ny inspiration direkte i din indbakke. Tilmeld dig ugens andagt.
Top 5 andagter
- 1. Lignelsen om arbejderne i vingården
- 2. Den fortabte søn
- 3. Alle er gode til noget
- 4. Musikandagt: Nephew:
- 5. 'Nu går solen sin vej ...'
Læs også
Velkommen igen!
Indlæser...
