Afkom

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

Facts om ordet afkom

En mands afkom er dem, der fører hans slægt videre og sørger for, at hans navn* ikke bliver glemt. I GT anses afkommet for at være et menneskes største velsignelse*. Hvis en mand dør barnløs, er det hans brors pligt at gifte sig med enken, og på den måde skaffe ham afkom. Ved skabelsen opfordres Adam og Eva til at skaffe sig afkom og fylde jorden. Løftet som Gud giver til Abraham om landet (Israel), som han vil give ham, er knyttet til Abrahams afkom. Løftet indebærer at Abrahams afkom vil blive talrigt som himlens stjerner og sandet ved havets bred.

 

I NT tolker Paulus Guds løfte til Abraham. De, der lige som Abraham tror Guds løfter og ser dem opfyldt ved Jesu fødsel, er Abrahans sande afkom. D.v.s. de kristne vil blive en talrig slægt.


Se også: søn, far, barn

 

Opfordring til at blive frugtbare: 1 Mos 1,28; 1 Mos 9,1

 

Løftet knyttet til Abrahams afkom: 1 Mos 12,7; 1 Mos 22,17f; 1 Mos 26,3f; 1 Mos 28,13f

 

Paulus’ fortolkning af Abrahams forjættelse: Rom 4,16ff; Rom 9,6ff; Gal 3,16-29

 

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.