Besættelse og månesyg

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

facts om besættelse og månesyge

Besættelse

Iflg. Bibelen består verden af såvel en synlig som en usynlig dimension. I den synlige verden findes mennesket og det øvrige skaberværk; i den usynlige er Gud og hans engle* over for Djævelen* og hans dæmoner*. Gud og Djævelen er i stadig kamp med hinanden, og denne kamp udspilles bl.a. i den synlige verden med mennesket som kampplads.

På nytestamentlig tid var det almindeligt at forstå sygdom som besættelse af onde eller urene ånder - dæmoner. Iflg. NT er besættelse det, at en ond, udefra kommende magt* tager bolig i et menneske for dér at øve sit nedbrydende værk. Besættelsen kan vise sig ved, at den person, der er besat, er stum, blind eller opfører sig unormalt og destruktivt. Dæmonen eller den urene ånd kan kun besejres og fjernes ved, at en magt, der er stærkere end dæmonen, uddriver den.

Nogle af de beskrivelser, der findes i NT, minder om, hvad vi ville kalde symptomer på epilepsi eller sindssyge. Det kan derfor ofte være svært at se forskel på, hvornår der er tale om en helbredelse af en sygdom, og hvornår der er tale om en dæmonuddrivelse. Det bibelske budskab er i alle tilfælde, at Gud er stærkere end dæmonerne. Når Jesus byder dæmonerne fare ud, så den besatte helbredes, er det for tilskuerne et tegn* på, at Guds kraft er med ham. Dæmonuddrivelserne viser, at Guds rige er kommet til mennesker, og at Gud vil stå som sejrherre i kampen mod Djævelen.

Jesu helbredelser og dæmonuddrivelser, som ofte er to sider af samme sag, kan sammenlignes med en renselse*. Hans mægtige ord, der skaber hvad det nævner, “renser” mennesket både for sygdomme, dæmoner og synd*. Men dette kan kun gribes af troen. En af anklagerne fra Jesu modstandere gik ud på, at han selv var besat af en dæmon. Jesus svarede ved at henvise til det selvmodsigende i, at en dæmon skulle kunne uddrive dæmoner; tværtimod er dæmonuddrivelserne tegn på, at Guds rige er kommet nær.

Besættelse: Matt 12,22-29; 43-45; 15,21-28; Mark 5,1-17
Dæmonuddrivelse: Matt 8,16; 9,32-34; 12,22-29ApG 8,7
Beskyldninger mod Jesus for at være besat: Mark 3,22; Joh 7,20; 8,48-52; 10,20

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening

Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.