Forløsning

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: Unitas Forlag

facts om ordet forløsning

Frigivelse mod løsepenge, f.eks. af krigsfanger, slaver og dødsdømte.

 

 

 

Ordet bruges i GT om Guds handling, da han befrier sit folk, Israel, af fangenskabet i Egypten og eksilet i Babylon.

 

 

 

 

 

 

Hovedbetydningen er ordets brug i NT, hvor Jesu lidelse* og død* forståes som den løsesum, der betales, for at vi kan modtage syndernes forladelse. Det siges ikke i Bibelen, hvem løsesummen betales til. Hovedsagen er, at vi mennesker bliver løst fra en sammenhæng, hvori vi er syndere, og sat over i en ny som tilgivne og frigjorte fra synden. Selve forløsningshandlingen skete allerede med Jesu død*. Det enkelte menneske modtager frisættelsen i menigheden ved dåben til syndernes forladelse. Forløsningen er et løfte, som vi kan leve vores liv i troen på. Løftet indfries ved Jesu genkomst. Men løftet er samtidig en realitet, der her og nu sætter os fri til at leve vores liv* som tilgivne, uden at være tyngede af de ting, vi har gjort galt. Man kan sige, at hver ny dag er som et blankt ark, hvor alle gamle synder er visket ud.

 

 

 

 

 

 

I forløsningen ligger også tanken om en stor smerte, man befries fra, ligesom fødselsveerne, der overstås med fødslen. De sidste tider er den stærke smerte, der tiltager indtil den endelige forløsning, når Guds rige* bryder helt igennem.

 

 

 

Se også: forligelse, forsoning, frelse.

 

 

 

 Guds forløsning af sit folk, Israel: 2 Mos 6,6ff; 15,13ff; Es 52,7ff

 

 

 

Guds forløsning af fangne mennesker: Sl 103; Luk 1,68; Rom 3,23f;

 

 

 

Gal 3,13; Ef 1,7; Kol 1,12-14

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.