Bibelens historier.

Forfatter: Finn Rosenberg
Organisation: TPC

Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier. Det gamle Testamente, 354 sider og Bibelens historier. Det nye Testamente (330 sider), Gyldendal 1999

Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier. Det gamle Testamente, 354 sider og Bibelens historier. Det nye Testamente (330 sider) - Illustrationer af Roald Als, Gyldendal 1999

 

 

 

Bibelens historier bliver her fortalt levende og du kan samtidig få en masse at vide samtidig med at du bliver underholdt. Du kan læse genfortællingerne op eller få lyst til selv at fortælle på samme måde. De to bøger er gennemarbejdet, velformuleret og med mange små underfundige vendinger. Fortælleren har sans at forbinde det høje og det lave. Gud er "et glødende ildpust fra tornebusken.. jeg vil… jeg er", 1. bog s. 104-105, men Gud kan også le og profeten klø sig i skægget! Og humoren kan have bid, som når det fortælles, at profeten Amos smides ud af templet til akkompagnement af templets sangere og harpespillere, og det så tilføjes: "Musikken og fremførelsen kunne der ikke sættes en finger på". (1. bog s.275) . Roald Als´ få, men fremragende illustrationer har ramt fortællerens egen jordnære, magtfulde stil fint. Her er intet sødladent eller tuttenuttet. Fremstillingen er ikke belastet af forklaringer, men man nyder fortællerens evne til at give saglige oplysninger gennem selve fortællingens forløb. Fortælleren har sans for spændende fortællevinkler og tankevækkende pointer. Hun gør sig endda umage for også at tage fat på det rigtig svære, at sige noget om indholdet i Paulus breve. Det er en bog, du bliver glad for og inspireret af.

 

 

 

Jf. Finn Rosenbergs anmeldelse i ”Kirken Underviser”, 1999/3, udgivet af UNITAS FORLAG

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.