Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 2 deltagere.
Alder:
Fra 10 til 15 år.
Varighed:
Fra 5 til 10 min.
Sted:
Forløb:
Materialer:
NB:
Struktur:
Fortælling, bøn, sang

At være ked af det

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: FDF

Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

Fortælling
Læreren var sur. Far og mor var sure. De forstod heller aldrig noget. Ingen forstod noget. Som om det vigtigste i denne verden var at lære hvordan man løser en ligning. Nej, ud af skolen og bestille noget fornuftigt, - eller endnu bedre: grave sig ned langt fra alle mennesker. Ganske vist havde Trine lovet både læreren og far og mor at gøre noget mere ved skolearbejdet, - og så var det bare ikke blevet til mere.

øv, hvor hun hadede dem alle sammen. Kunne de da ikke se, at hele verden styrede mod afgrunden! Men det var de selvfølgelig ligeglade med alle de fornuftige voksne, for når katastrofen engang indtraf, så lå de jo for længst i deres grave, - så dem gik det jo ikke ud over!

Det var til at blive desperat over. Næsten dagligt meldte aviserne om sult, jordskælv, oversvømmelser og en uendelig flygtningestrøm, alt imens folk bedøvet lænede sig tilbage og ræbede efter at have sunket den sidste bøf.

Afmagten og mismodet knugede hende. Hvor skulle hun begynde, og hvor skulle hun ende? Problemer, som hun kun havde uendelig lidt indflydelse på, var alt for overvældende. Alt var sort i sort.

Jesus mærkede den samme indstilling blandt sine samtidige. Derfor prøvede han at give dem mod på livet igen. ”I skal ikke tage jer af alle de problemer, I ikke kan klare”, sagde han, ”gå hellere i gang med alt det, som I kan klare og glæd jer så over livet, som Gud har givet jer, så vil han også sørge for alt det, der ligger uden for jeres evner og muligheder”

”Se på fuglene! De sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres Fader i Himmelen giver dem føden. Er I ikke mere værd end de? Kan nogen af jer ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare én eneste dag? Og hvorfor har I bekymringer for tøjet? Lær af, hvordan blomsterne gror på marken, - de arbejder ikke, og de spinder ikke, men jeg siger jer, end ikke kong Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Hvis Gud så dejligt klæder de markblomster, der står i dag og visner i morgen, hvorfor så ikke jer? I tænker alt for småt om Gud!”

Bøn
Himmelske far! Tak, fordi du hjælper os igennem alle de vanskeligheder, vi ikke selv kan klare. Hjælp os til at få øje på de opgaver, vi kan klare, og så gå i gang med at løse dem. - Amen.

Sang
”Livstræets krone”

 

 

 

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.