Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 1 deltagere.
Alder:
Fra 6 til 15 år.
Varighed:
Fra 20 til 40 min.
Sted:
Materialer:
Astrid Lindgrens "Ronja Røverdatter" i bogform
NB:
Struktur:
Sang, præsentation, sang, samtale, bøn, sang

At være bange

Forfatter: Forfattergruppe
Organisation: FDF

Sommerlejrforkyndelse om Ronja Røverdatter, tirsdag morgen

1. Salme

“Når morgensolen lyser her”


2. Præsentation at dagens emne.

To ledere siger på skift ting, man kan være bange for og kan til sidst spørge børnene om ting, de er bange for.

 

A: Jeg er bange for store hunde, fordi...
B: Jeg er bange for mørke, fordi
A. Jeg er bange for edderkopper, fordi
B: Jeg er bange for mus, fordi
A: Jeg er bange for at cykle i stærk trafik, fordi
B: Jeg er bange for naboens store dreng, fordi
A. Jeg er bange for at bade i fjorden, fordi
B: Jeg er bange for forureningen, fordi
A: Jeg er bange for mobning i skolen, fordi....
B: Jeg er bange for atomkrig, fordi
 

 

3. Samtale og fortælling ud fra Ronja Røverdatter

Forskelligé steder i bogen fortæl les der om, at Ronja er bange:

s. 18-19: Ronja bliver advaret mod det, hun skal tage sig i agt for.

s. 20-23: Ronjas første aften i skoven. Hun bliver overfaldet af grådværgene.

s. 59-64: Ronja sidder fast i rum penissernes hule og bliver over faldet af skovheksene.

 

 
4. Sang/salme

“Du skal ikke være bange”

 

 
5. Bibeltekst

Læs eller genfortæl fortællingen om disciplene, der sejler over Genesaret sø i stormvejr – Mark 6, 45-51. Vægten kan lægges på, at Jesus selv sender dem at sted, selv om det er stormvejr. Vi bliver alle sendt ud på opgaver, hvor vi bliver bange. Det at være bange, er en naturlig reaktion for ikke at udsætte sig selv for unødvendige farer.

 

 
6. Salme:

“Kære Gud, jeg er så bange” eller: “Lille Guds barn, hvad skader dig?”

 

 
"Kære Gud, jeg er så bange"

 

 
Kære Gud, jeg er så bange

for hvad der vil ske med mig.

Hvad hvis der blir krig i Danmark,

måske her på vores vej?

Gud, vær min hjælp, min hjælp alle dage’

 

 

Hvad hvis jeg blir helt alene

uden mor og uden far?

Hvad hvis jorden den går under

så vi ingen steder har?

Gud, vær min hjælp, min hjælp alle dage!

 

 

Hvad hvis jeg blir syg og fattig

sådan som så mange er?

Hvad når jeg skal være voksen,

kan jeg klare alt det der?

Gud, vær min hjælp, min hjælp alle dage!

 

 

Jeg har hørt at dem i kirken

sir at du er vores far,

at du aldrig vil gå fra os.

Gir du også mig det svar?

Gud, vær min hjælp. min hjælp alle dage!

 

 

Kære Gud, jeg er så bange

for hvad der vil ske med mig.

Lover du at jeg må altid

altid være barn hos dig?

Gud, vær min hjælp, min hjælp alle dage!


Edith Aller 1981.84

 

 

 
Opsamling
Alle mennesker er bange på et eller andet tidspunkt. Nogen er en piveskid, og andre er dumdristige. Det er nødvendigt at tage sig i agt for nogle ting, f.eks. trafikken; men hvis man kun er bange, tør man jo slet ikke foretage sig noget som helst (derfor måtte man ikke være bange i Mattisskoven).
 

 

Da Ronja var gammel nok til det, fik hun lov af sine forældre at gå ude i skoven. Der var mange ting, hun skulle tage sig i agt for, sagde Mattis og Lovis. Hun måtte så selv lære at finde ud af hvad, der var farligt og hvad, hun blev bange for. Hendes far og mor kunne ikke leve hendes liv for hende; men hun vidste, at hun kunne regne med dem, når faren lurede.

Gud er heller ikke nogen automatisk “angst-fjerner”. Der er ikke noget forkert ved at blive bange. Det er ikke tegn på en lille tro, men et faresignal om, at du skal passe på. Du kan vide, at selv i den mest umulige situation er du indenfor Guds kærligheds rækkevidde og bliver elsket af ham.

Gud er dig nær.

 

 
8. Bøn

 

Nr. 16 fra “bønner for børn og voksne” og Fadervor.


Kære Gud!

Du ved, at der er så meget ondt i verden.

Ude i verden er der mennesker,

der slår hinanden ihjel,

og der er også mennesker her-hjemme,

der er onde ved hinanden.

Vi er heller ikke selv så gode,

som vi skulle være.

Vil du hjælpe os til at gøre det gode i stedet for det onde.

Vil du hjælpe os til at være gode mod dem,

der er onde ved os.

 

 
9. Salme:

“Morgenstund har guld i mund”

 

 
“Arbejd med det.....” - Forslag til værkstedsaktivitet.

Lad børnene prøve ved hjælp af tegninger at fortælle om, hvad de er bange for og sørg for, at der er én eller gerne to ledere i værkstedet til at snakke forstående med børnene og prøve i en atmosfære af tryghed at snakke om, hvad de har virkelig grund til at være bange for, og hvad de må prøve at bearbejde deres angst omkring.

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.