Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 1 deltagere.
Alder:
Fra 14 til 99 år.
Varighed:
Fra 15 min.
Sted:
Materialer:
NB:
Struktur:
Oplæg til diskussion/debat, vejledende arbejdsspørgsmål, bibelhenvisninger

Debat: Frelse og tilgivelse

Forfatter:
Organisation: Klods op@/KFUK og KFUK

Skal man angre for at blive tilgivet?

Overvejelser

Guds frelse har ikke noget at gøre med nogle gode gerninger eller at tale pænt – faktisk er det meget nemmere! Ved at sige ja til Gud siger man også ja til frelsen. Frelsen kan man for så vidt ikke gøre sig fortjent til – den får vi gennem troen; troen på den opstandne Kristus. Men hvad så med troen? Hvor kommer den fra. Nogle vil svare, at de er blevet opdraget i den kristne tro, og derfor tror de, men mange troende kommer fra såkaldte kirkefremmede familier, og er så på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt blevet omvendt. Troen er en af Guds utallige gaver til mennesket. Faktisk kan man sige, at det er den allerstørste gave, for uden den, ville de andre gaver ikke give mening! Men siger man ja til at modtage gaven, får det nogle konsekvenser for ens liv. Fx er det at tro på Gud og det at være ligeglad med sin næste inkompatible begreber. Tingene hænger sammen, men det er ikke den gode gerning, man gør for sin næste, der er afgørende for frelsen. Det er ene og alene troen! Men hvis troen er en gave fra Gud, hvad så med alle dem, der ikke tror? Har de ikke fået gaven, fordi Gud ikke vil frelse dem? Det er et spørgsmål, vi ikke kan give et sikkert svar på, men alligevel kan vi sige, at den tese ikke hænger ret godt sammen med tanken om den kærlige Gud, der elsker hele sit skaberværk og alle sine skabninger. Måske er der en plan med det, måske er det en opgave for dem, der har modtaget gaven, måske er tiden bare ikke til det endnu – man skal være klar og åben for at modtage gaven…
 
Med tilgivelsen forholder det sig anderledes, for der er flere sider af den. Tilgivelse fra Gud og tilgivelse mellem mennesker.
Nåden kan vi ikke gøre os fortjent til. (Nåde kommer af det latinske gratia, der betyder gratis.) Det er også en gave fra Gud til os mennesker.
Gud rækker sin hånd til os og kræver blot, at vi ønsker at tage imod den. Gud tvinger os ikke til at modtage nåden. Det eneste, vi kan og skal gøre for at få nåden, er, at vi skal åbne vores hjerter.
Hvis vi ikke kan indse, at vi har begået en fejl, kan vi heller ikke fortryde vores handling. Derfor kan vi heller ikke tage imod nåden, hvis vi ikke kan se, at vi har begået fejlen. Man åbner jo ikke sit hjerte for at modtage noget, man ikke har brug for.
Vi hører flere steder i Bibelen, at vi skal tilgive hinanden, men det er jo som bekendt ikke altid lige nemt. Der er ikke ret meget, der er ligeså provokerende, som hvis man får at vide, at man er tilgivet, og man ikke mener, at man har gjort noget, der bør tilgives! Det er heller ikke altid nemt at få sig selv til at tilgive. Der er nogle synder, der er så store, at de nærmest er umulige for mennesker at tilgive, og selvom vi ved, at vi bør tilgive alligevel, må vi nok indse, at vi af og til kommer til kort i den forbindelse. Vi kan jo også komme ud for, at vi selv står i den situation, at vi er kommet til at gøre noget, som en anden har svært ved at tilgive. Og det er så bl.a. der, vi kan tage Gud til hjælp. Guds tilgivelse er givet for den, der vil tage imod den, men mon ikke Gud så også ville svare os, når vi bad ham om tilgivelse, at vi så skulle gå ud og forsøge at forsone os med den, vi gerne ville have tilgivelse fra. Dermed viser vi, at vi tager både Gud, næsten og os selv alvorligt, hvilket jo er det der i det dobbelte kærlighedsbud er blevet os pålagt.

Vejledende arbejdsspørgsmål

 

Kan man få tilgivelse, hvis man ikke fortryder, hvad man har gjort?

Hvad skal man gøre for at få tilgivelse?

Tilgiver Gud også dem, der ikke tror på ham?

Har du oplevet, at det var noget, du ikke kunne tilgive?

Har du oplevet, at nogen ikke har kunnet tilgive dig?

 


Den levende Bibel

Matt 18,21-35 (Den gældbundne tjener.)
Luk 7,26-79 (Kvinden i farisæerens hus.)
Luk 19,1-10 (Zakæus.)
Mark 16,16 (Frelse ved troen på Jesus Kristus.)
Rom 1,16 (Frelse ved troen på Jesus Kristus.)

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.