Stamoplysninger

Inde/Ude:
Inde
Deltagere:
Fra 2 deltagere.
Alder:
Fra 14 til 99 år.
Varighed:
Fra 15 min.
Sted:
Materialer:
NB:
Struktur:
Vejledende arbejdsspørgsmål, bibelhenvisninger

Debat: Tilgivelse?!

Forfatter:
Organisation: Klods op@/KFUK og KFUK

Hvor svært kan det være?


Spørgsmål til debat

Spørgsmål 1

Hvad skal der til for at modtage tilgivelse for det onde, vi har gjort og gør? Tilgiver Gud helt automatisk, eller skal vi erkende vores synder? Hvis nu en morder aldrig vil erkende at det, han har gjort, er forkert, vil Gud så alligevel tilgive denne?

Rent sprogligt indebærer tilgivelse to parter, en, der giver og en, der modtager tilgivelsen. Tilgivelsen vil på den måde være omsonst, hvis den, der skulle modtage den, ikke kan se, at der er noget at være tilgivet for? Det er således nødvendigt at være åben for tilgivelsen, ganske enkelt fordi man ikke kan modtage tilgivelse for noget, som man ikke mener, at man har gjort galt! At tilgive indebærer således, at der er noget at tilgive for!

(Læs evt. om filmen "Dead Man Walking").

Spørgsmål 2

Men hvis man nu ikke ved, at man er tilgivet for noget ringe, man har gjort?

Vi kan jo sagtens tilgive en, der ikke ved sig tilgivet. "Jeg har tilgivet ham", siger vi af og til, men har det nogen effekt, hvis vi ikke siger det til vedkommende?! Den, der er tilgivet, er vel ikke fri, førend han ved sig tilgivet. Friheden kommer først, når vedkommende ved, at han er tilgivet. Dvs. uden reel modtager er tilgivelsen vel omsonst?!

Spørgsmål 3

Hvad med Guds tilgivelse af os?

Gud ved jo godt, hvad vi har gjort galt, også selvom vi ikke selv kan se det. Et "mundheld" inden for kristendommen siger, at "Gud tilgiver førend den onde gerning er gjort". Betyder det, at man hvad enten man er kristen eller ej, bare kan gøre onde gerninger uden at angre, for Gud tilgiver alligevel, eller betyder det, at Gud tilgiver alt, også selvom vi ikke ved af det. Til den sidste kunne man måske tilføje, at vi burde vide, at Gud altid vil tilgive?!

Ide

Som indledning til debat kunne man begynde med at sige til nogle af klubbens deltagere "Du er tilgivet". Folks reaktion herpå skulle gerne give et klart svar på, hvor vigtigt det er, at den, der bliver tilgivet, er indstillet herpå. (Det gælder altså uanset om vedkommende får at vide at denne er tilgivet eller ej. Men meningen her er at forstå tilgivelsen som tosidet!)

Den levende Bibel

Mark 11,24-26 (Om at tilgive sin næste.)
Mark 12,30-32 (Alt skal tilgives, undtagen bespottelse af Helligånden - det vil sige at enhver ond gerning kan tilgives, men kræver det en erkendelse af gerningen?!)
Luk 23,34 (Jesus beder Gud om at tilgive sine bødler, fordi de ikke ved, hvad de gør – men hvad nu hvis de aldrig angrer og kommer til tro?!) 

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.