Stamoplysninger

Inde/Ude:
Inde
Deltagere:
Fra 5 deltagere.
Alder:
Fra 8 til 13 år.
Varighed:
Op til 15 min.
Sted:
Forløb:
Materialer:
En muslingeskal
NB:
Struktur:
Sang, genfortælling af bibeltekst, refleksion, bøn, sang

Baby på afveje

Forfatter: Forkyndelsesudvalg
Organisation: KFUM-Spejderne
En hånd at holde i

Andagt om at Gud beskytter os mennesker - ligesom han beskyttede Moses som nyfødt i sivkurven

En hånd at holde i

Indledende salme
'Pas på mig, oh Gud'

Tankeskaber
En muslingeskal sendes rundt mellem børnene. Snak om hvad den symboliserer. (Guds hånd, beskyttelse, en stærk skal m.m.)

Genfortælling af bibeltekst
Egypternes konge bestemte engang, at alle israelitternes nyfødte drenge skulle dræbes. Israelitterne var slaver i Egypten, og kongen var bange for, at deres folk skulle blive for stort. På det tidspunkt blev Moses født. Hans mor var først ulykkelig, hun ville ikke miste sin lille søn. Men klog var hun også, og endnu mens Moses var helt lille, flettede hun en sivkurv. Hun puttede Moses i den og satte kurven ud i den lange flod, Nilen. Vandet bar kurven, og den drev ligeså stille ned ad floden. Helt ned til bredden ved kongens palads kom den. Og her var kongens datter, Egyptens prinsesse, gået ned for at bade. Hun opdagede kurven, og da hun så, at der lå en lille nyfødt dreng i den, bestemte hun med det samme, at denne lille dreng skulle blive hendes søn.
På den måde overlevede Moses, og det skulle senere vise sig, at han blev den, der reddede israelitterne ud af Egypten.
2 Mos 2, 1-10

Refleksion
Tænk at Moses' mor kunne finde på at lægge sit nyfødte barn i en kurv, og sætte den i Nilen! Det tror jeg ikke, mange af jeres mødre overvejede, da I var helt små. Tænk, hvis det var begyndt at storme og kurven var væltet, eller hvis den havde været utæt!
Men Moses' mor havde ikke noget valg, hendes søn ville være blevet dræbt af egypterne, hvis hun hvde beholdt ham hjemme, så derfor valgte hun at sætte drengen ud i floden. Heldigvis var floden og vandet Moses' redning. Han drev lige i armene på en prinsesse og blev på den måde en meget vigtig person i Egypten.
Ligesom Moses' mor stolede på, at vandet ville føre Moses til et sikkert sted, bruger andre også vandet som redning. I har nok hørt om, hvordan man kan putte en besked i en flaske med prop på, smide den i vandet og derefter håbe, at en eller anden finder den. Selvom det ikke er sikkert at sådan en flaske vil nå frem til det rigtige sted, vil man alligevel gøre det, hvis det er den eneste chance for at blive reddet.
Vi mennesker er på en eller anden måde indrettet til at forsøge at redde os, hvis vi er kommet i vanskeligheder. Vi kan dog ikke redde os selv, hvis vi ikke ved, at vi har problemer. Kun Gud kender os så godt, at han kan være til hjælp i enhver svær situation. Gud er nemlig med os. Han er hos dem, der er kommet i vanskeligheder. Og der, hvor folk har brug for trøst eller støtte, er han. Vi skal huske på ham, også hvis vi er kede af det, for i sådanne situationer vil Gud forsøge at give os mod til at komme videre. I Bibelen hører vi om et paradis for alle, som skal komme engang. Her skal vi leve uden ondskab og smerte. Men vi ved ikke, hvordan denne verden ser ud, og derfor må vi koncentrere os om at leve godt med hinanden her på vores jord lige nu.

Bøn
Kære Gud.
Tak fordi du passer så godt på os.
Vi beder dig: pas på alle små nyfødte.
Vær med dem, der er bange for at miste.
Fadervor...


Salme
'Himmelbuens Herre'

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.