Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 2 deltagere.
Alder:
Fra 10 til 11 år.
Varighed:
Fra 15 til 20 min.
Sted:
Forløb:
Materialer:
NB:
Struktur:
Sang, tekst, fadervor, evt. sang

'Op al den ting' (2)

Forfatter: Ukendt
Organisation: FDF

En andagt bygget over Brorsons salme ' op al den ting'

Andagten kan evt. deles over to andagter til to møder eller to dage på lejr

Fællestekster

Salmen ’Op al den ting’:

1  Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

2  Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.

3  Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få,
om det kun ret at tale!

4  Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle!

5  Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge!

6  Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde!

7  Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker!

8  Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde!

9  Hvad skal jeg sige? - Mine ord
vil ikke meget sige:
O Gud, hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

10  Op, stemmer alle folk på denne jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
og Himlen svare: Amen!

H. A. Brorson 1734.
Melodi: Böhmisk melodi 1549 

Bibeltekst:
1 Mos 1-2 
(Skabelsen)

Fortæl kort om H A Brorson:

Hans Adolf Brorson, 1694-1764, var pietismens store digter. Efter at have været præst i Tønder, blev han først provst og siden biskop i Ribe. Brorson egne digte samt hans oversættelser af udenlandske salmer blev udgivet i en række hæfter til brug for den danske menighed. I 1739 udgav han sin produktion i samlingen "Troens rare klenodie". Året efter Brorsons død udkom hans sidste digte under titlen "Svane-Sang".

For mere inspiration til historien om Brorson – se da f.eks.: home3.inet.tele.dk/agerbo/m39.html

Læs de første fem vers af 1. Mosebog genfortæl resten af skabelsesberetningen (kan evt. deles over to andagter).

Lær så mange vers fra salmen som muligt og syng dem. Hvis ikke alle vers synges, læses resten.

Indgange til samtale: Snak om svære ord i salmen. Brug vers to til at komme ind på forskellen mellem konger og Gud. Hvad betyder ’mægted’ Snak om det at gå i naturen og sanse / opleve.

Fadervor

Forslag til andre sange:

'Op al den ting'
'Solen begynder at gløde'
'Endeløs tomhed'
'Guds kærlighed er strand og grønne enge'
'Nu takke alle Gud'

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.