Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 2 deltagere.
Alder:
Fra 12 til 18 år.
Varighed:
Fra 10 til 15 min.
Sted:
Forløb:
Materialer:
NB:
Struktur:
Sang, bibeltekst, refleksion, musik, bøn, sang

Alting har sin tid

Forfatter: Kirsten Søgård Andersen
Organisation: FDF

Andagten vil koncentrere sig om de skyggesider, der er ved menneskelivet som f.eks. håbløsheden, ensomheden, forladtheden og usikkerheden.

Baggrund
Depression
Meningen med dette tema er ikke, at du som leder skal bruge selve ordet ”depression” i forhold til børnene.
Andagten vil i stedet koncentrere sig om de skyggesider, der er ved menneskelivet som f.eks. håbløsheden, ensomheden, forladtheden og usikkerheden.
Det vil være en meget god ide at snakke med børnene og de unge om disse følelser enten før eller efter andagten.
Jesus har givet os håbet, og dette skal gerne skinne tydeligt igennem ved alle teksterne.

Salme
'Menneske din egen magt'

Alting har en tid
”Alting har en tid.
For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tale, en tid til at tie.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
(Præd 3, 1-8).

Refleksion
Prædikeren, som har skrevet denne tekst, har længe været meget ked af det hele. Han har følt sig ensom og forladt, og har haft meget svært ved at se meningen med tilværelsen. Men han formår at vende det negative til en beskrivelse af rytmen i tilværelsen mellem liv og død.
Lars Lilholt har senere skrevet en smuk sang over denne bibeltekst. Hans konklusion er, at ”jeg tror at vi er her, for at tænde lys for hinanden”.
Dette budskab er så klart og smukt, at alle tvivlsspørgsmål om meningen med livet falder til jorden. Livet er blevet os givet, og det er op til hver eneste af os at leve det på bedste måde, og altid med ordene i baghovedet – at det er for at tænde lys for hinanden, og hjælpe hinanden i de svære stunder, som følger med et menneskeliv.

Lars Lilholt skriver:
”Der er en tid til at tale
en tid til at tie.
En tid til at græde
over en vi ku‘ li‘.
Der er en tid mest til latter
når et venskab fornys.
Jeg tror at vi er her
for at tænde lys – for hinanden”.

Idé: få fat i CD‘en med ”For at tænde lys”

Bøn
GUD Du
som har villet mit liv
og skabt mig
efter din vilje,
alt i mig kender du
og omslutter det med din ømhed,
det svage såvel som det stærke
det syge såvel som det raske.
Tak fordi du altid er nær – i mørke og lyse stunder.

Fadervor ...

Salme
'Du som har tændt'

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.