Stamoplysninger

Inde/Ude:
Begge
Deltagere:
Fra 2 deltagere.
Alder:
Fra 14 til 18 år.
Varighed:
Fra 10 til 25 min.
Sted:
Forløb:
Materialer:
NB:
Struktur:
tekst, samtale, sang, bøn

Bjergprædikenen (6) Den snævre port

Forfatter: AnnaGerda Tvilling
Organisation: FDF

At vælge mellem frelse og fortabelse. Det svære valg; Gud eller hvad jeg selv vil?

Tekst: Matt 7,13-14

 
Tekstgennemgang:

Nu bliver Jesus meget påtrængende – nu snakker han om det evige liv eller den evige fortabelse. Vi mennesker har det nok ofte svært med at snakke sådan direkte om at der faktisk bliver snakket om livet overfor fortabelsen eller himlen overfor helvede, for at sige det som det er.

Ofte prøver vi nok at glatte ud og gøre det mindre uhyggeligt, det skal nok gå og hvad vi ellers kan finde på at sige.

Men læser man hele Bibelen, så kan man altså ikke komme udenom disse ord fra Bjergprædiken. Her taler Jesus om fortabelsen – at mange er på vej mod fortabelsen, d.v.s. at mange lever et liv uden Gud og dermed uden muligheden for at blive frelst til det evige liv hjemme hos Gud. Jesus siger at vejen mod fortabelsen er bred – med det mener han at det er den nemmeste vej at gå. Den er bred – det betyder at der kan være mange, man kommer ikke så let til at støde ind i hinanden og man møder ikke så meget modstand. Disse ting kan forstås på flere måder.

- Mange vælger vejen mod fortabelsen (ubevidst måske )

- Man kommer ikke så let til at støde ind i hinanden, det er ok at gå her, hver har sin mening om livet og vi blander os ikke i hinandens tro.

- Ingen modstand – man får lov til at være den man er, uden at nogen blander sig, enhver er salig i sin tro…

I modsætning så taler Jesus om den snævre vej der fører til himlen/livet. Det er ikke så nemt at gå på en snæver vej. Man kommer let ud over kanten, der kan være trangt og den er måske heller ikke så let at finde. Den snævre vej er et billede på livet sammen med Gud, det liv hvor man kan sige at man går på vejen der fører mod himlen og det evige liv.

Det er ikke altid let at være en kristen. Man kan blive stillet overfor mange spørgsmål og beslutninger der skiller sig ud i forhold til dem der ikke tror på Gud. Man er anderledes i forhold til så mange andre og det kan godt være svært. Men det er alt besværet værd og hvad betyder det at nogle ser skævt til én i livet her, hvis man bare kommer hjem til Gud når man ikke skal være her længere.

Vælg den snævre vej, den er ikke altid let, men man går den jo sammen med andre kristne og ikke mindst sammen med Gud og han vil hjælpe os til at leve som en kristen.

Det gælder livet…så vælg da livet.

 
Spørgsmål til samtale/eftertanke:

1. Snak om eksempler fra hverdagen på den brede og den smalle vej?

2. Kan man vælge en vej midt imellem den smalle og den brede ?

 
Sang:

’Tænk at livet koster livet’

 
Bøn:

Kære Gud, hjælp os at vælge vejen og livet der fører hjem til dig. Hjælp os at leve som kristne.

Din mening

Ingen kommentarer
Skriv din mening


Ugens andagt

Få ugens andagt, direkte i din indbakke.

Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.